Ubuntu Global Jam – også i København?

Ubuntu afholder Global Jam i weekenden fra fredag d. 2. oktober til søndag d. 4. oktober. Ideen er simpel – brugere, udviklere, entusiaster og andre interesserede mødes i den virkelige verden for at samarbejde om at forbedre Ubuntu og selvfølgelig have hyggeligt socialt samvær.

Grafik af Leandro Gómez

Grafik af Leandro Gómez


Der er mange måder man kan hjælpe til med at gøre Ubuntu (og andre Free Software projekter) bedre, også selvom man ikke har den store tekniske baggrund. Dokumentation, oversættelse og test er oplagte arbejdsopgaver, også for folk der ikke lige ved hvad en compiler egentlig er for en størrelse.

Konkret i den danske Ubuntu gruppe håber vi også snart på at lancere en ny hjemmeside og selvom det tekniske er ved at være på plads, så mangler der et design og sikkert også noget tekst på visse dele af side – begge dele opgaver man sagtens kan arbejde med, uden teknisk baggrund.

Så jeg håber der er nogen derude der har lyst til at bruge en fredag eller lørdag eftermiddag på at hygge, fortælle røverhistorier – nåh ja, og så selvfølgelig arbejde på at gøre Ubuntu endnu bedre!
Indtil videre har der ikke været så meget respons på mit opslag i går på forumet, så hvis vi ikke bliver voldsomt mange (flere end 5) så kan vi sagtens være hos mig (lejlighed tæt på Nørreport station i København), men hvis vi bliver flere er der nok ikke rigtig plads her og så skal vi ud og finde andre egnede lokaler. Derfor er det praktisk hvis eventuelt interesserede giver lyd så hurtigt som muligt.

… og hvis der er nogen derude i andre ender af landet, der har lyst til at stable noget tilsvarende på benene, så kan jeg kun opfordre til at gøre noget ved det!

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

No comment »

Launchpad endelig Open Source

En af de ting Ubuntu og Canonical (firmaet bag Ubuntu) er blevet kritiseret for gennem tide har været at Launchpad ikke har været udgivet som Free Software. Launchpad er den tekniske platform hvor Ubuntu (og efterhånden også rigtig mage andre Open Source projekter) bliver udviklet. Her er kode, blueprints, bugs og en masse andet for hvert projekt samlet.

I dag er Launchpad så blevet udgivet under AGPLv3. Launchpad er mange gange blevet lovet udgivet under en fri licens, men jeg tror mange har været lidt skeptiske og har ville se det først.

Det bliver spændende at se hvor mange nye Launchpad installationer der kommer til at skyde op rundt omkring eller om der i realiteten vil blive ved med kun at være en Launchpad, nemlig Launchpad.net.

Tags: , , , , , ,

No comment »

Forskellen på “Free Software” og “Open Source”

Benjamin Mako Hill har skrevet en (syntes jeg) interessant blog-post om forskellen mellem Free Software og Open Source, når man skal advokerer for sin ynglings software.

Jeg har aldrig selv været specielt bevidst om forskelle på de to begreber og har nok egentlig brugt dem lidt i flæng. Jeg ved også godt at der er et gevaldigt overlap mellem hvad der er dækket af begrebet Free Software og software der er udviklet vha. Open Source udviklings modellen. Men Mako gør meget ud af at understrege, at hvor Open Source er en udviklings model, så er Free Software et princip. Hvor en udviklingsmodels styrke og effektivitet til dels kan måles og efterprøves, er et princip mere universelt.

Argumenter for Free Software er altså ofte mere holdningsprægede, hvor Open Source som udviklingsmodel er mere resultat orienteret. Holdninger kan diskuteres, men man afkræves sjældent ‘beviser’ for sine holdninger. Omvendt kan det være svært at bevise at Open Source faktisk er en overlegen udviklingsmodel. For hvert succesfuldt open source software projekt findes utallige, som ikke blev til noget. Yderligere findes mange succesfulde software projekter, som ikke er udviklet efter Open Source modellen. Det kan altså være svært at bevise at udviklingsmodellen Open Source, sammenlignet med andre udviklingsmodeller, er overlegen. Det er dog ganske enkelt at udtrykke en holdning til Free Software og man kan slippe for at blive afkrævet svar på nogle meget indviklede spørgsmål, der kan stilles til effektiviteten af Open Source udviklingsmodellen.

Tags: , , , , ,

No comment »