Søren C's blog

Det er jo ikke fordi jeg bruger de årlige billeder jeg får tilsendt af mit Plan sponsorbarn til at spille bilkort med eller lignende. Det ville både være at bevæge sig ud i en moralsk gråzone, men også yderst besværligt, da der hverken står vægt eller topfart på billederne…

… men det irriterer eller undrer mig alligevel, at det årlige brev jeg har modtaget her i januar fuldstændig ligner det brev jeg modtog for et år siden. Samme billede af mit sponsorbarn, samme tekst og samme billeder af landsbyen og de fremskridt der er sket med Plans hjælp.

Jeg ved godt at Plans vigtigste arbejdsopgave er det humanitære arbejde og at administrativt arbejde og information til fadderne selvfølgelig kommer i 2. række. Jeg ved også godt at de penge jeg betaler ikke går direkte til mit sponsorbarn, men til Plans projekter i hans landsby / område. Men når Plan nu gør så meget ud af at fremhæve det enkelte barn og kontakten mellem sponsorbarn og fadder, så virker det sløset ikke lige at få sendt nogen med et digitalkamera ud i landsbyen og få taget nogle nye billeder og hurtigt få stykket noget tekst sammen om hvad der er sket af forbedringer det sidste år.
Alternativt kunne de helt undlade at udsende en årlig status opdatering, medmindre der faktisk er noget nyt. Men dette her syntes jeg faktisk ikke er helt heldigt…

Så er der en måned og en uge til jeg skal aflevere mit speciale!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at den sidste måned har budt på mange speciale op- og nedture. Jeg har haft svært ved at vurdere hvor meget jeg egentlig manglede og den ene dag har jeg været forsigtig optimist, afløst af dage hvor jeg har set hele projektet som umuligt og har bandet og svovlet optimisten her langt langt væk, nede fra specialesumpens mørke dyb.

Det hele blev heller ikke bedre af at jeg over flere dage lagde mig syg med noget feber og forkølelse, hvilket betød at jeg kom længere bagud og blev mere pessimistisk… fordi jeg ikke fik lavet noget.

Jeg har stadig meget jeg skal nå her den sidste måneds tid, men jeg er ved at nå et punkt hvor jeg tror, at det jeg har nu er ved at være i en form, hvor det faktisk godt kunne afleveres – og det ville måske endda være muligt at bestå.

Men jeg har stadig 2-3 matematiske problemer, som jeg mangler de sidste detaljer i og så mangler jeg en del præciseringer, både af matematikken og det sproglige indhold. Jeg mangler stadig at gøre det mere klart hvorfor det jeg skriver om er fornuftigt og hvad ideen bag går ud på. (I den forbindelse mangler jeg måske også selv at blive helt sikker på det… det kan være det bliver lettere at sætte ord på hvis jeg selv forstår det!)

Så det er med forsigtig optimisme at jeg går ind i den sidste periode af specialeskrivningen. Wish me luck…

Kære SF, K, DF og S.

Var der ikke engang noget med at ytringsfriheden var så vigtig? Den kunne ikke gradbøjes og stod nærmest over alt andet… eller, sådan husker jeg det i hvert fald. Men nu vil I altså til at censurerer internettet (eller gøre det ulovligt at besøge visse sider på nettet).

Kineserne har gjort det længe, så det kan sagtens teknisk lade sig gøre. Det bliver i øvrigt dejligt at få Kina, Iran, Cuba og Burma tilføjet til listen over lande som vi normalt sammenligner os med. For de teknisk kyndige er det selvfølgelig muligt at komme udenom spærringerne, men for den brede befolkning vil det sandsynligvis virke efter hensigten – i den forstand at adgang til visse dele af internettet vil forsvinde fra danske computerskærme.
(Med en høj nok straf for at omgå censuren kan man sikkert også skræmme den sidste del af befolkningen til at makke ret.)

Det er selvfølgelig klart at et sådan filter ville have forhindret det seneste attentatforsøg mod Kurt Westergaard. Uden nærlæsning af guides og manualer på nettet er der ingen tvivl om at øksemanden aldrig ville have været i stand til at svinge en økse. Dette angreb på Kurt Westergaard og på vores demokrati kunne altså have været undgået, bare ved at fjerne al information på nettet med relation til terror og bomber… og økser.

og hvilke hjemmesider skal i så fald være forbudte? Og selv om vi forbyder det, så har nogle jo brug for at gå ind på de her hjemmesider, for eksempel journalister, der skal bruge det til baggrundsviden – Martin Henriksen, DF, medlem af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Så nu vi er i gang skal vi også lige have statsautoriserede journalister. Praktisk. Så slipper vi også for at journalisterne skriver noget vi ikke kan lide – eller vi kan i hvert fald tager deres autorisation fra dem, hvis de gør. Ja, vi er virkelig på vej i den rigtige retning her…

Se i øvrigt Oles liste over links, der kunne tænkes at blive ulovlige at besøge. Greenpeace er bla. på listen. Men det er selvfølgelig også på tide at nogen skrider ind overfor terroristerne i Greenpeace…